Clairvoyance

Vi har alle vores intuition – vores mavefornemmelse – og det er en stor del af os alle sammen. Vi bruger den altid til at hjælpe os selv med, om det vi føler er rigtig eller forkert – hvis vi følger vores intuition. Det kan nemlig nogle gange være svært for den enkelte, og det er ofte her, at man har brug for vejledning i sit liv, at blive bekræftet i om man er på rette vej.

Clairvoyance betyder klarsyn. Hertil kommer også klarfølelse og klarhørelse. Det er en psykisk evner, som ikke er synlig for det almindelig øje eller øre, men hvor der bruges andre sanser, end dem vi normalt bruger. Det kan være forskelligt om clairvoyanten bruger én eller flere af disse sanser.

Jeg tror på, at vi alle har den evne indeni os – og at det er muligt at træne det op. Man kan sige, at det er ligesom at nogle er gode til fodbold eller at spille på et instrument – vi kan alle noget på forskellige niveauer, det kommer an på hvad man brænder for.

Jeg bruger min klarfølelse, klarhørelse og mit klarsyn. Det er noget der foregår indeni mig, så jeg ser eller hører det ikke fysisk i rummet, men får informationer for mit indre øje, øre og påvirkes i mine følelser. Det er min fornemmeste opgave, at videreformidle hvad der bliver vist og mærket i mig, så det er giver bedst mening for dig. Ved en clairvoyance forstærkes min intuition og mit energifelt af en højere energi – den åndelige verden og dine guider, som er med til at vejlede dig.

Jeg skal ikke vide noget om dig i forvejen, jo mindre jeg ved om dig på forhånd, jo bedre – det føler jeg er mest troværdig. Undervejs vil jeg spørge ind til om det giver mening for dig, så vi er på rette vej.

Der er nogle etiske regler, der er vigtige at overholde fra min side:

Jeg stiller aldrig ikke ind på nogen uden tilladelse. Du kan spørge mig om alt, men jeg går ikke ind i død og ulykke, eller i 3. person, dvs. jeg går ikke ind og ser hvad dine relationer går og laver. Men jeg mærker ind på dine relationer i forhold til dig selv, da det er dig det handler om.

Clairvoyance er vejledning, det er altid vigtig at du lytter til dig selv, og at du lever dit liv ud fra hvad der giver mening for dig.

En session tager ca. 50 min. Der er afsat 60 min.

ONLINE

Det kan også foregå over telefon, zoom eller face time.
Det foregår på samme måde som hvis du er hos mig fysisk – det har samme kvalitet om vi er sammen her eller på telefon. Jeg ringer dig op til den tid vi aftaler.

Betaling skal overføres ved bookning på Mobilepay: 25327.

Afbud skal ske senest 24 timer før, for at få refunderet beløbet.

Det er vigtigt for mig at du er tryg.
Jeg har 100% tavshedspligt og fortrolighed ved alt jeg tilbyder.